Forskningsnettet indførte i 2010 en kvalitetsmodel, der bygger på årlige interview med de ansvarlige for de enkelte tjenester, en rapportering og en karaktergivning, og en løbende opfølgning.
Tanken bag er en kontinuer sikring af tjenesternes totale kvalitet, således at der årligt fastsættes nye realistiske mål for udviklingen indenfor det eksisterende budget, og med en afstemning af hvilke forbedringer brugerne ønsker for tjenesten.
Kvalitetsmålene indgår som en del af den enkelte tjenestes handlingsplan, og opfølgning på målopfyldelsen er en del af opfølgningen på handlingsplanen.
Der udarbejdes årligt en kvalitetsrapport, med resultaterne for de enkelte tjenester og en vurdering af det samlede kvalitetsniveau i Forskningsnettet.
Kvalitetsinterview
Kvalitetsinterviewene gennemføres i juli/august, så resultatet foreligger inden der udarbejdes handlingsplaner i september.
Interview med de tjenesteansvarlige gennemgår følgende parametre:
Der gives karakterer for kvalitetsniveauet indenfor de enkelte parametre. Disse karakterer vægtes, og resulterer i en bedømmelse med
Farvekoden betegnes internt som tjenestens kvalitetstempel.
Kvalitetsrapporter
De første kvalitetinterview blev gennemført i juli/august 2010. Det blev besluttet, at der det første år ikke skulle udregnes karakterer til et kvalitetsstempel, da nogle af de parametre, der blev målt på ikke tidligere havde været et fokusområde for den tjenesteansvarlige. Et dårligt stempel, ville derfor ikke sige noget om tjenestens kvalitet for brugeren, og kunne derfor være misvisende.
Af samme årsag blev det besluttet ikke at offentliggøre resultaterne af de enkelte interviews for 2010.
Kvalitetsrapporten 2010 indeholder derfor kun en vurdering af den samlede kvalitet, og en generaliseret gennemgang af de enkelte parametre.
Kvalitetsrapporten 2011 vil indeholde såvel stempel, som resultater for den enkelte tjeneste. Denne rapport forventes offentliggjort i foråret 2012.